fredag den 22. februar 2008

# 22 eller min ven har sendt mig en burger???!!

Facebook bliver altså aldrig mit yndlingsunivers.

Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg skriver her, for hvis der er folk, der ønsker mit venskab på Facebook, er det nok ikke helt udelukket, at disse personer kunne finde på at lede efter mig andre steder på nettet - og i den forbindelse måske falde over min blog.

Altså skriver jeg rent hypotetisk, hvad man kunne tænkes at tænke om Facebook...

- at der måske er nogle henvendelser, man er mere tilbøjelig til at reagere på end andre?

- at det er en pragtfuld platform for mistænksomme partnere, forsmåede eks-kærester o.lign.

- at et sandt paradis af nye afarter af spam til stor irritation for nogle - vedligeholdes og videreudvikles af andre på dette site

Nåmen til arbejdet:

Opg 1:
Jeg ved sgu ikke helt, om det er via dette link, man kan se min profil: http://www.facebook.com/profile.php?id=672311184

I hvert fald har jeg ikke kunnet søge mig selv, hverken på navn eller gymnasie-årgang eller noget, så måske er det lykkedes mig at være nogenlunde anonym.

Opg 2:
Jeg har inviteret op til flere, nogle har reageret - andre har ikke (jf. min hypotese).

Opg 3:
Jeg er nu medlem af 23ting-gruppen og overvejer kraftigt at oprette en stop!barselspam-gruppe

Opg 4:
Jeg har lavet et profilbillede, men I har allesammen set det før, og jeg laver ikke et fotoalbum (jf. snage-hypotese)

I forvejen synes jeg Facebook er alt for offentlig, og da det lader til at de informationer, man lægger op bliver liggende i al evighed, hvis man skal tro diverse nyhedsmedier, så får I altså ikke illustrationer af børnene, mændene, huset, bilen eller sommerresidensen.

Så... nu kan ting 23 bare komme an, kom an din ting!!! Så skal jeg løse dig.

Ingen kommentarer: