mandag den 7. januar 2008

# 15

netlydbog.dk bliver jo et sandt paradis for lydbogstilhængere.
Jeg har tilladt mig at springe over denne øvelse, da den så vidt jeg kan se, svarer fuldstændigt til ting 14, og samtidig følte jeg mig ikke rigtigt fristet af titlerne på lydbog.com

Dog mener jeg at erindre, at jeg, da "Ud at stjæle heste" udkom, som en af de allerførste lydbøger i mp3-format, lånte den, blot for at se mig ude af stand til at afspille den på min PC. Jeg er helt sikker på, at jeg med den viden, jeg har tilegnet mig idag, vil være i stand til at rette op på det lille problem. Det skal dog tilføjes, at jeg ikke, da hændelsen fandt sted, havde hverken tid, lyst eller lejlighed til at løse problemet.

Faktisk har jeg gjort mig et par erfaringer med download af lydbøger, engelske men alligevel. Jeg tror jeg løb ind i, at processen var for tidskrævende. Der var sådan set ikke mange ben i det, men det tog en allerhelvedes tid, fordi én enkelt historie krævede download af utallige filer... sådan er det vist stadig på sites som Project Gutenberg, eller hva det nu hedder, men mon ikke der er håb forude? Tænk at kunne lytte til Sherlock Holmes, når man sidder i sin gyngestol og strikker...

Ingen kommentarer: